Pædagogik

Rammerne

Vi tager udgangspunkt i den enkelte elev. Den enkelte elev er i høj grad medbestemmende over egen læring, bl.a. gennem det individuelle projektarbejde. Den enkelte elev er i høj grad medbestemmende over sin egen hverdag under forudsætning af at elevens ageren kan passe ind i skolens hverdag og den øvrige børnegruppe (der kan fx laves aftaler med enkelte elever om at eleven må gå til pause midt i timen under forudsætning af at rammerne for hvor eleven må gå hen er sat og overholdes).
Vi anerkender det enkelte barns behov for individuelle og trygge læringsmiljøer, dette kan fx være et barns
behov for at sidde under bordet i en læringssituation, et behov for at have dimseting med i undervisningen
(under forudsætning af at disse ikke forstyrrer de øvrige elever), et behov for at arbejde fra en liggestol
eller på en liggeunderlag på gulvet.
Eleverne inddrages i dannelsen af klassens rammesætning og regler. Det er lærerens opgave at facilitere og
vejlede i hvordan rammerne og reglerne kan sættes og overholdelsen af disse.

Vi anerkender den enkelte elevs ret til at sige fra uanset situationen. Vi forstår at et højt begavet barn ikke
kan tvinges til læring under udstykkede retningslinjer, men har brug for selv at kunne sætte rammerne og
formen for sin læring, hvis denne skal lykkes. Vi anerkender at et højt begavet barn kan være i en situation,
hvor det ikke er læringsparat og vi rummer barnet i denne situation, under forudsætning af at barnet ikke
forstyrrer den øvrige læring. I dagligdagen betyder det at vi accepterer at et barn, som i en periode er
presset, bruger skoledagen på at være tilstede (fx med lydbøger eller med at tegne) uden at deltage aktivt i
undervisningen, under forudsætning af at eleven ikke forstyrrer de øvrige børn i deres læring. Hvis barnet
er forstyrrende for undervisningen eller fællesskabet kan det være nødvendigt med forældredeltagelse
indtil barnet er klar til at være til stede igen uden egen voksen.
Vi vil gerne udfordre eleverne, da vi ved højt begavede børn har brug for faglige udfordringer og vi er
lydhøre over for forældre, øvrigt personale og eleven selv for at finde ud af hvornår, hvordan og hvor
meget vi kan udfordre og skubbe lidt til elevens grænser og hvornår eleven har brug for at sige helt fra.


Læring

Skolens personale samarbejder med forældrene med fokus på åbenhed og faglighed. Forældrene kender
deres barn bedst, men personalet kender fagligheden bedst. Derfor er samarbejdet en vigtig del for at
rumme barnet og ramme det bedst på de faglige udfordringer. Vi fortæller åbent forældrene, hvad de kan
bidrage med. I forbindelse med de individuelle projekter forventer vi at forældrene deltager, fx med at
købe ind til projektet, bidrage med viden, gå på biblioteket og finde litteratur, mv. Personalet hjælper gerne
med processen, fx med forslag til biblioteksapp og indkøbslister.
Skolens personale fremmer barnets identitetsdannelse ved at være anerkendende og rummende over for
barnets følelser og forståelse af verdenen.
Skolens personale er klar til og åbne over for at benytte flere tilgange til den enkelte elev for at finde den
bedst mulige tilgang.
Skolens personale guider og vejleder barnet fremfor at fremstå som autoriteter, da vi ved højt begavede
børn kan reagere negativt på autoriteter. Vi lærer dem samtidigt at have respekt og forståelse for
autoriteter og for mennesker generelt.


Undervisning

Skolens personale møder børnene der, hvor de er og med det udgangspunkt at hvert enkelt barn er unikt.
Vi tager udgangspunkt i Ross Greens principper og er meget bevidste om hvordan vi taler om og til børn. Vi
bruger ikke nedsættende tale og hæver ikke stemmen over for hverken børn eller voksne. Vi er
opmærksomme på at behandle børn og voksne ens.
Skolens personale arbejder ud fra en vejledende fremfor autoritær tilgang og er fuldt bevidste om at vi
bliver overhalet indenom på viden nogle gange. Det ser vi som en stærk ressource, der kan udnyttes i
undervisningen og vi bremser ikke børnenes nysgerrighed eller faglighed, men lærer dem om kildekritik, om
at tilegne sig specialviden og hvad man kan bruge det til.

Skolen følger indtil videre de Fælles Mål for folkeskolen, men vil på sigt udarbejde egne læseplaner for fagene.
Herudover tilbyder skolen 9. klasses afgangsprøver.

Skolens pædagogik

Vi ved, hvordan højt begavede børn skal udfordres og undervises. 

Vi bruger ikke klassiske bogsystemer, som man kender det fra de fleste andre skoler. Vores lærere udvikler og tilpasser selv deres materiale, så det passer til de højt begavede børn. 

Vi underviser gerne vores børn på tværs af årgange, da vi ved at højt begavede børn ofte har særlige interesser eller kan have ekstremt gode kompetencer inden for bestemte fagområder. For os giver det mening at se på det enkelte barns kompetencer og interesser, fremfor det niveau de aldersmæssigt skal være på. 

Fællesskaber er nødvendige for at mennesker kan udvikle sig. Et fællesskab er et spejl, der viser, at livet og jeg selv er foranderligt. Vi er helt bevidste om at en del højt begavede børn ikke er begejstret for foranderlighed og fællesskaber, men vi mener, at med de rette rammer og støtte kan børnene udvikle sig hen imod en parathed over for foranderlighed. Og vi mener, at fællesskabet er nødvendigt for at kunne gennemgå den udvikling. Vi tror på at i et fællesskab, hvor børnene kan mærke, de er velkomne, respekteret og vellidte, vil de gerne fællesskabet. Og på den lange bane begrænser vi menneskets muligheder, hvis vi ikke har lært at begå os i fællesskaber. 

Men det er også vigtigt, at vi respekterer og lærer at finde ud af, hvilke fællesskaber vi har lyst til at indgå i. Vi lærer vores børn at mærke efter, hvilke fællesskaber de har lyst til at være en del af. Det er vigtigt, at børnene lærer at de er et enkelt individ med egne evner, kvaliteter, behov og lyster, som de kan bidrage med og få noget retur, hvis de vælger de rigtige fællesskaber. Højt begavede børn er lige så forskellige som andre børn og hos os er der plads og rum til forskelligheden. 

Et fællesskab kan beskytte os og hjælpe os, når vi har det svært. Fællesskabet er en ret for alle børn og mennesker og det er vores pligt som skole at skabe rammerne for de rigtige fællesskaber for alle vores børn 

Vi respekterer hinanden og fællesskabet. Bliver der fx sagt ”godmorgen”, når man mødes på gangen, så forventer vi at alle svarer. Hvis et barn er utryg ved at svare med et ”godmorgen”, så laver vi en plan for at hjælpe barnet med at blive tryg ved den rutine. Vi hjælper individet ind i fællesskabet, men vi forventer ikke at det er noget man bare gør eller kan fra dag ét. Vi forventer også, at forældrene svarer på et ”godmorgen” og går foran som gode eksempler. Vi ønsker, at forældrene sætter pris på, at børnene lærer at være en del af et fællesskab. 

På Leonardoskolen har vi også børn med særlige behov, de såkaldte twice exceptionals, fx ordblindhed eller autisme sammen med høj begavelse. Det vil desværre også i sjældne tilfælde medføre, at der er opgaver, vi ikke kan klare. Men det er vigtigt for os at understrege at det aldrig er barnet, der ikke er god nok eller der er problemer med, det er altid os der ikke kan løfte opgaven.