Nyheder

Marts 2021 

  • Vi lancerer en foredragsrække som begynder i uge 16.
    Temaet er  “høj begavelse”.
    Vi inviterer kendte, psykologer, elever, lærere, forældre og mange andre ind til, at fortælle om hvordan høj begavelse påvirker os, vores børn og meget meget mere.
    Tilmelding (gratis) til denne mail.
  • Leonardo-skolen Køge
    • Godkendelse af beliggenhed. Skolen bliver en del af Campus Køge. Udannelsesvej 20-22, 4600 Køge.
  • Leonardo-skolen vest
    • Støtteforening oprettet.
      LinkedIn
      Facebok
    • Markedsanalyse under udarbejdelse.

Hvad er intelligens?

Det spørgsmål har mange sikkert stillet sig selv på et tidspunkt i sit liv. I stedet for at omskrive allerede gode artikler om intelligens, henviser vi i stedet til nogle af de bedste artikler på området og laver samtidig en kort Q&A for, at aflive de mest sejlivede myter om intelligens.

 

Q: Ifølge Howard Gardener findes der 8 intelligenser hvilket vel betyder, at alle er gode til noget – eller er intelligente på nogle områder?
A: Nej, delvist. Gardeners intelligenser bliver ofte omtalt som kompetencer.
Det er ikke klassisk måling af intelligens. Begrebet om de 8 intelligenser bruges ofte i samtaler hvor argumentet “alle er jo gode til noget” dukker op. Og ja, alle er gode til et eller andet. Men det er ikke ensbetydende med, at man er højt intelligent. Se også definitionen nedenfor.

Q: Er intelligens og klogskab det samme?
A: Nej. En mindre intelligent person kan sagtens være klog på livet eller i nogle specifikke områder. Modsat findes der også mange velbegavede mennesker, som ikke er kloge.
Klogskab forbindes ofte medm, at vide meget og have en god hukommelse. Men det er ikke det samme som intelligens.

 

52 forskeres konklusion på hvad intelligens er, fra 1994:

Intelligens er en meget generel egenskab der, blandt andet, involverer evnen til at ræsonnere, planlægge, løse prøblemer, tænke abstrakt, forstå komplekse idéer, lære hurtigt og lære af sine erfaringer. Der er ikke blot tale om boglighed, en snæver akademisk færdighed eller test-smarthed. Derimod reflekterer intelligensen en bredere og dybere evne til at forstå vores omgivelser – til at “opfatte,” “få ting til at give mening” eller “regne ud” hvad der skal gøres. 

Citat fra bogen Mensaner af Joan Pedersen.

Skolens pædagogik

Vi ved, hvordan højt begavede børn skal udfordres og undervises. 

Vi bruger ikke klassiske bogsystemer, som man kender det fra de fleste andre skoler. Vores lærere udvikler og tilpasser selv deres materiale, så det passer til de højt begavede børn. 

Vi underviser gerne vores børn på tværs af årgange, da vi ved at højt begavede børn ofte har særlige interesser eller kan have ekstremt gode kompetencer inden for bestemte fagområder. For os giver det mening at se på det enkelte barns kompetencer og interesser, fremfor det niveau de aldersmæssigt skal være på. 

Fællesskaber er nødvendige for at mennesker kan udvikle sig. Et fællesskab er et spejl, der viser, at livet og jeg selv er foranderligt. Vi er helt bevidste om at en del højt begavede børn ikke er begejstret for foranderlighed og fællesskaber, men vi mener, at med de rette rammer og støtte kan børnene udvikle sig hen imod en parathed over for foranderlighed. Og vi mener, at fællesskabet er nødvendigt for at kunne gennemgå den udvikling. Vi tror på at i et fællesskab, hvor børnene kan mærke, de er velkomne, respekteret og vellidte, vil de gerne fællesskabet. Og på den lange bane begrænser vi menneskets muligheder, hvis vi ikke har lært at begå os i fællesskaber. 

Men det er også vigtigt, at vi respekterer og lærer at finde ud af, hvilke fællesskaber vi har lyst til at indgå i. Vi lærer vores børn at mærke efter, hvilke fællesskaber de har lyst til at være en del af. Det er vigtigt, at børnene lærer at de er et enkelt individ med egne evner, kvaliteter, behov og lyster, som de kan bidrage med og få noget retur, hvis de vælger de rigtige fællesskaber. Højt begavede børn er lige så forskellige som andre børn og hos os er der plads og rum til forskelligheden. 

Et fællesskab kan beskytte os og hjælpe os, når vi har det svært. Fællesskabet er en ret for alle børn og mennesker og det er vores pligt som skole at skabe rammerne for de rigtige fællesskaber for alle vores børn 

Vi respekterer hinanden og fællesskabet. Bliver der fx sagt ”godmorgen”, når man mødes på gangen, så forventer vi at alle svarer. Hvis et barn er utryg ved at svare med et ”godmorgen”, så laver vi en plan for at hjælpe barnet med at blive tryg ved den rutine. Vi hjælper individet ind i fællesskabet, men vi forventer ikke at det er noget man bare gør eller kan fra dag ét. Vi forventer også, at forældrene svarer på et ”godmorgen” og går foran som gode eksempler. Vi ønsker, at forældrene sætter pris på, at børnene lærer at være en del af et fællesskab. 

På Leonardo-skolen har vi også børn med særlige behov, de såkaldte twice exceptionals, fx ordblindhed eller autisme sammen med høj begavelse. Det vil desværre også i sjældne tilfælde medføre, at der er opgaver, vi ikke kan klare. Men det er vigtigt for os at understrege at det aldrig er barnet, der ikke er god nok eller der er problemer med, det er altid os der ikke kan løfte opgaven.

.

.

Kontakt 
Trekantsområdet:
Rune Vang Sommer
E-mail: rs@mensa.dk
Tlf: 26 21 15 17

Leonardo-skolen

Kontakt Køge:
Marianne Ladegaard
E-mail: info@leonardo-skolen.dk
Tlf: 40 61 40 84