Klassesammensætning
Klasserne sammensættes med udgangspunkt i såvel alder som pædagogik og trivsel. Vi optager løbende elever, men af hensyn til den samlede dynamik, trivsel og fællesskab beror ethvert optag på en individuel vurdering.
Klasserne sammensættes af flere årgange i samme klasse, med max. 21 antal elever i hver klasse.
Prøveperiode
Vi har ikke prøveperioder på Leonardoskolen. Vi mener ikke, at det er til barnets bedste at være på prøve. Det skaber et unødvendigt pres på barnet og forældrene og ingen børn er sig selv, hvis de ved, de er på prøve eller en eventuelt kommende klassekammerat er på prøve.
Gennem vores testning, optagelsessamtaler og de arrangementer, vi forhåbentlig ser jer til inden skolestart, har vi sammen dannet os et billede af, om barnet vil have gavn af Leonardoskolen.
Hvis I efter en opstartsperiode vurderer, at Leonardoskolen ikke er noget for jeres barn, gælder de almindelige regler om udmelding. Vi forbeholder os ret til at stoppe samarbejdet, hvis barnet eller forældrene ikke lever op til vores værdisæt, mobbe- og voldspolitik eller lignende, og der ikke er sket en bedring efter dialog mellem skole, barn og forældre.